Irma-sag udløser nyt dobbelttjek
Flere lokalpolitikere var begejstrede, da det fremgik, at Irma havde konkrete planer om at lave butik på postgrunden i Fredensborg.
Det viser sig dog, at Coop ikke har taget stilling til det konkrete projekt, og derfor vil byrådsmedlemmerne Carsten Nielsen (S) og Thomas Bak (V) nu have forvaltningen til at ændre praksis, så lignende fejl ikke begås i fremtiden.
Fremover vil der blive forlangt fuldmagt fra angivne interessenter, fremgår det af et svar fra forvaltningen.